NERD

NERD KNOWLEDGE

Nogle bliver grebet af SUP. Inklusive undertegnede der har lavet dette firma. Efter 5-10 min på mit første board var jeg solgt og lige siden har det været en lang og spændende rejse. Det der er slående med SUP er, at det lige som er “never ending story” og der bliver hele tiden ved med at være mere. Lige her introduceres du til det lidt mere nørdede.  Og selv om det kan virke meget er det kun lige overfladen vi kigger på her. Der er en kæmpe “jungle” derude af SUP nørder, hjemmesider, videoklip mm. der viser alt fra hvordan du reparere et board, bær et board, loader et board på bilen osv osv.

Vi har samlet lidt her af de forskellige ting, kig med og lad dig inspirere 🙂

SUP kulturen vokser støt i Danmark og der skyder hele tiden nye klubber op. Tjek dit nærmiljø om der skulle være en klub i nærheden af dig. SUP tilbyder både en klubkultur som mange holder af, men også det helt individuelle, hvor du kan være dig selv.

HJEMMESIDER OM SUP

Der findes et hav af hjemmesider mm. om SUP.

Vi vil løbende oprette samarbejde med forskellige af disse og er godt i gang.

Det pt. bedste community vi har fundet om SUP på nettet er Paddle Monster – og vi kan kun anbefale dette hvis du vil videre med din teknik på dit board. Et basic medlemskab giver dig adgang til en lang række videoer mht. teknik, træning mm.

Herunder følger en række links til forskellige hjemmesider om SUP.

TIAGO SILVA – PORTUGAL

STAND UP ZONE

SEABREEZE AUSTRALIEN

RIDING BUMPS

Vimeo er en guldgrube af cool shots af Stand Up Paddlers – herunder er det vores samarbejdspartner fra Grækenland.

youtube

NØRDE

Det stopper aldrig helt hvis du begynder at nørde med SUP. I Danmark er der blandt andet et lille fora lavet af Morten Lander der hedder SUP Kultur. Det  kan findes på Youtube og Facebook.

Morten dykker ned i detaljen på forskellige dele af SUP. Alt fra paddle typer, til våddragter mm. gennemgås minutiøst.

Se et link herunder og tjek ham ud på Youtube – det er supercool

På facebook finder du indtil flere fora relateret til SUP. Det mest brugte er SUPforum. Her kan du altid komme med spørgsmål ift alt om SUP. Og ingen spørgsmål er fjollede.. alle har været nybegyndere på et tidspunkt. I denne gruppe kan man mærke lidt af imødekommenheden og ikke mindst tappe ind i en kæææmpe viden om SUP, som alle gerne deler af!

DSRF

I Danmark er SUP officielt under Dansk Surf og Rafting forbund. De fleste klubber er registreret her – og hvis de ikke er, bør de blive det. Hos DSRF kan du blive uddannet inden for forskellige områder af SUP.

DANSK SURF OG RAFT FORBUND

Der er en lang række officielle løb spredt ud over sæsonen. De er alle præget af imødekommenhed, glæde og sammenhold. Dog ikke så meget sammenhold når der konkurreres 🙂 Tjek det ud her og kom og deltag.

DSRF eventkalender herunder:
EVENT KALENDER

BØGER OM SUP

Der findes på engelsk en lang række bøger om SUP. På dansk er der ikke kommet noget litteratur endnu ( Marts 2017) Aktuelt har jeg læst følgende bøger:

STAND UP PADDLE – A PADDLERS GUIDE, skrevet af Steve Vest

Yderst velskrevet bog om SUP, historien om SUP, teknik og meget mere. En rigtig fin bog om SUP og som vil gøre de fleste klogere på SUP. Som en SUP kollega skrev på et SUP forum på Facebook: “… vel det tætteste man kommer på en “bibel” inden for Stand Up Paddle”

HOW TO INCREASE YOUR STAND UP PADDLING PERFORMANCE – af Suzie Cooney

En seriøs og fin bog. Den handler dog mere om træning og træningsmetoder i forhold til SUP end SUP generelt.

STAND UP PADDLING
Flatwater to Surf and Rivers – af Rob Casey

Ok fin lille bog, sådan lidt en Steve Vest bog light. Velskrevet, lidt historik, lidt teknik, lidt om områder du kan paddle i, lidt træning.

THE STAND UP PADDLE BOOK af Nate Burgoyne

En lidt pudsig bog der ikke kommer helt i dybden. Lidt loose skrevet – og med en mængde viden om “uskrevne” regler når man wave paddler.

©2019 SUPRISING - Uprising for Upstand

Dine gemte produkter

Log in with your credentials

Forgot your details?